Til ære for 12-13-14-15-årige mig

i dag slog det mig; at hvis mit 13-årige mig, kunne se hvor jeg var i dag, så ville jeg slet ikke kunne være i mig selv af begejstring. jeg er LIGE der, hvor jeg drømte om at være. jeg har lige det værelse, jeg drømte lange fjerne drømme om. jeg kan gå på markeder, og finde flotte fade. jeg kunne købe et gammelt rustisk svensk træbord, og tage billeder på, hvis jeg ville. jeg er MIDT i en drøm, som jeg turde at drømme, som jeg lod mig selv lide under, og som jeg på ingen måde kunne realisere. men nu er det virkelighed. og jeg ved slet ikke, hvordan det ville føles i min krop dengang, at vide. men på en eller anden måde, så tror jeg det ville falde i ret god jord. tanken satte sig i mig, som ord skrevet med det tydeligste blæk, ja nærmest bøjet i neon, formuleret så såre simpelt, at det kildede i næsen, som det gør på den der måde, når tårekanal-kamelen bliver vækket til live, fordi der er noget, der sparker til den helt nede fra maven. og DER-fing-FOR har jeg fAndestegmig tænkt mig at lave en BLOG nu, som kan føre alle mine play pretends fra mit værelse, hvor jeg drømte om at være barometerbarn og mega sej blogger UD i livet, fra mit nutidsværelse, og det skal være kikset og cringe og fake og ægte og for meget og kreativt og flot og grimt og det skal være for mig, for den jeg var for 10 år siden, for den jeg drømte om at være, og for den, som jeg er blevet. det ville næsten være ærgerligt ikke at udleve drømmen, når nu jeg pludselig har forstået hvordan det hele fungerer. hvad ville dit preteen-jeg tænke om dit nutids? kh naddi <3