fredag den 31. maj 2024
Flere cykelmøder og en ny computer
Bliver bare lige nødt til at berette om at jeg i dag, apropos blast from the past, har cyklet henholdsvis forbi og bagved (og en lille gensidig overhaling) Helle Thorning Schmidt OG Hans-Phillip. Omg? What is life.
Derudover har jeg været i Fields og hente min nye computer! Wuh, det kan noget, at man ikke skal sidde og vente på, at maskinen svarer (?). Det har bragt klare minder om dengang, jeg fik min første macbook. Husker det hele tydeligt: sad i mørket på mit værelse i mine papirhjerter-på væggen-OG Ikea møbel-era. Computerens specielle specielle duft, der ligesom sad i tastaturet. Chokbølgen, der gik igennem mig, da den høje mac åbningslyd fyldte mørket, og skærmen lyste mit skrivebord op. Tænk sig, fra den dag har jeg nærmest ikke set mig tilbage, på en eller anden måde. Den computer har fulgt mig i tykt og tyndt, og jeg skal aldrig nogensinde skille mig af med den. Den kommer i glas og ramme en dag, det er helt sikkert. Jeg kan huske, at jeg købte den, fordi jeg ville have iMovie, så pigerne og jeg kunne vinde den filmkonkurrence, som vi vidste, ville være en del af 8. klasse. Jeg elsker det.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar