Underestimations

jeg har tænkt over det der med at læse til lærer, eller måske nok nærmere mærket efter, og jeg er kommet frem til, at det ikke er noget, jeg skal gøre. for jeg ville ikke gøre det, fordi jeg har lyst, men fordi det vil være et sikkert valg, og noget jeg på forhånd ved, at jeg vil være god til. så mange gange i mit liv har jeg efterhånden undervurderet mig selv, og skudt under evne, for at være på den sikre side, og hver gang er jeg endt med at stoppe, fordi det har føltes som spild af tid - ja jo måske endda nok været kedeligt og dét har jeg tænkt over. at jeg nok ville kede mig, hvis jeg skulle 1) læse til lærer, men i hvert fald 2) være lærer. jeg tror ikke, at jeg ville føle, at jeg udfordrede mig selv og livet. og jeg har hørt nogen, som hed the minds of 99, sige, at rejsen ikke er noget værd, hvis der ikke er nogle udfordringer (cirka). Og det tror jeg bare endelig, at jeg kan forstå og sætte mig ind i. og måske ville det her være en af de store gange, hvor jeg lærer af mine "fejl", og ændrer noget i min adfærd, og faktisk ikke undervurderer mig selv, og følger en drøm. i en podcast om Tessa sagde hun, at folk "under-estimatede hende. Hos mig er det ikke folk, der gr det, det er mig selv. det er lidt i tråd med den her blog, også. det med, at mærke efter og finde ind til kernen. gøre det lidt for 14-årige mig, for det var en udgave af mig, som turde drømme! og ikke kunne lade være! selvom det gjorde helt ondt indeni, fordi jeg bare var stock i en lillebitte by, og kun kunne leve ved forestillingen! og nu ER jeg det sted, hvor jeg kan gøre de ting, jeg drømmer om. jeg har bare underkuet evnen til at drømme. men jeg har det liiiige her ved min næsetip - drømmegenet. jeg kan fornemme det, og jeg vil gribe det, holde fast i det, og leve det. det har jeg tænkt lidt på.