søndag den 5. maj 2024

5. maj og en fødselsdag mere

NU er det søndag klokken 23.28, og jeg skal egentlig rigtig meget i seng, så jeg kan komme op i morgen. men ja ja vissevasse, det kommer jeg jo uanset, spørgsmålet er hvor behageligt det bliver. det bliver helt sikkert ikke lige så behageligt, som den her dag og weekend har været, i hvert fald. i morges stod jeg bare op, tog tøj på, gik ned ad nogle trapper, op ad nogle andre, ned ad dem igen, og så videre hen og bum, så var der morgenbord på kroen. det er vildt hvor meget man kan spise, når noget smager godt. ja så i hvert fald var det meget lækkert, og jeg tror jeg fik opbrugt min fiskekvote for det næste stykke tid. tænk at man kan servere laks på intet mindre end 4 måder på ét bord! nuvel, da jeg kom hjem til københavn var der en masse våde halvmaraton-mus, som haltede rundt i metroen på hovedbanegården, lidt et trist syn, men også lidt fornøjeligt - altså ja, bare fordi det så lidt sjovt ud. oppe i lejligheden havde Helene hakket grøntsager og bagt lagkagebunde hele dagen, og det udmundede i det mest farverige fødselsdagsbord, og så var det ellers bare at rulle en rispapirsrulle ;). muuuumsi. Jeg sad ved siden af Laura, Marie, Maja og Liv, og så var stuen ellers fyldt op af Helenes søde studieveninder og amalie. og sikke nogle gaver hun fik - en massage! hallo! hvis nogen læser med derude, så ønsker jeg mig også altid massage, i alt fra 5 minutter og deropefter. og fine søde velskrevne og følsomme kort også! dem var vi begejstrede for nede for bordenden.
neeeej, det er ikke pomfritter, fjolle, det er mango selvfølgelig. i morgen skal jeg mødes med min nye tysklærer på teams, så jeg skal huske min computer!! nå ja, og så skal jeg i gang med at læse tysk op fra 0-B, det lyder lidt som en misforstået udgave af a-z, men jeg glæder mig. det var bare lige det, sov godt! p.s. har du nogensinde troet at en pomfrit var en mango? p.p.s. hvor mange måder tror du du ville kunne servere laks på på én gang? kh naddiiii<3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar